Udvikler

Ansøgningsfristens er udløbet for dette job.
This job has been Expired
  • Post Date: december 23, 2019
Stillingsbeskrivelse

D365FO – vil du være med fra starten af et nyt og omfattende projekt hos en ny kunde?

Vores kunde DaxIt i Herlev skyder et nyt projekt i luften i januar 2020. En ny kunde i detailhandlen, med 40 butikker i Danmark, skal på ny ERP-platform – D365FO – samt have nyt kassesystem i samtlige butikker. Vi søger derfor en senior AX-udvikler, der er knivskarp på AX-platformen – som samtidig har lyst til at være med fra den spæde start.

DaxIt samler på glade kunder, og du skal derfor have en udpræget forståelse for vigtigheden af et godt resultat for kunden, ligesom du skal være i besiddelse af en diplomatisk tilgang til dialogen med kunden. Du brænder for at gøre en forskel, trives i en vækstkultur med højt tempo, og bidrager til virksomhedens fremtidige udvikling.

Jobbeskrivelse

Sidder du med fingrene i koden på AX2012 og drømmer om at komme på D365FO, har du nu chancen.

Du skal have sans for samspillet imellem forretning, slutresultat og kvalitet i det arbejde, der leveres. Du skal arbejde struktureret og ansvarsbevidst.

Du er analytisk, selvstændig, og du tager ejerskab over dine opgaver. Du skal drive dine egne opgaver og samtidig samarbejde med virksomhedens øvrige medarbejdere omkring support af kunderne.

I starten vil fordelingen imellem D365FO og AX2012 være cirka 20/80.

Dine ansvarsområder/opgaver

  • Du skal kode for og vedligeholde koden for blandt andet Lagkagehuset, som er en af vores kunder
  • Udarbejdelse af løsningsdesign
  • Udvikling af løsninger baseret på X++, .NET og C#
  • Kvalitetssikring af kode
  • Udvikling af standardløsninger

Vores forventninger til dig

  • Din uddannelsesbaggrund er ikke det vigtigste – det er det du kan, der tæller.
  • AX2012 skal sidde på rygraden, og har du D365FO med, er det en kæmpe fordel. Hvis ikke giver vi certificeringen, og du er klar til at knokle for hurtig oplæring
  • Du har minimum 5 års erfaring med AX2012 som udvikler
  • Du er nysgerrig af væsen og stærk i formidling på skrift og i tale
  • Du er struktureret, og en teamplayer
  • Du er løsningsorienteret og ansvarsbevidst, og du er relativt selvkørende fra start og repræsenterer en selvstændig personlighed
  • Du tage ejerskab for opgaverne, og vigtigheden af at levere på højt niveau er en selvfølge for dig

Vi tilbyder

  • En dynamisk arbejdsplads med fuld fart frem, spændende og udfordrende opgaver, høj faglighed, professionalisme og stolthed omkring vores produkt
  • Fed hyre og mulighed for videreuddannelse, kompetence- og karriereudvikling – også certificering i D365FO, hvis ikke du har den i forvejen
  • Et team af dygtige kolleger med et godt sammenhold, også i sociale sammenhænge uden for almindelig arbejdstid. DaxIt arrangerer årlige sociale arrangementer for hele familien
  • En flad organisation med en uformel omgangstone, en skøn og bramfri kultur og stor frihed
  • Attraktiv lønpakke med pension, frokostordning og sundhedsforsikring – og firmabil er vi bestemt ikke afvisende overfor
  • Mulighed for fleksibel arbejdstid

Vi er 11 medarbejdere med Kenneth Kampmann og Peter Groule for bordenden.