Stillingsbeskrivelse
D365FO – vil du være med fra starten af et nyt og omfattende projekt hos en ny kunde?
Vores kunde DaxIt i Herlev skyder et nyt projekt i luften i januar 2020. En ny kunde i detailhandlen, med 40 butikker i Danmark, skal på ny ERP-platform – D365FO – samt have nyt kassesystem i samtlige butikker. Vi søger derfor en senior AX-konsulent, der er knivskarp på AX-platformen – som samtidig har lyst til at være med fra den spæde start.
DaxIt samler på glade kunder, og du skal derfor have en udpræget forståelse for vigtigheden af et godt resultat for kunden, ligesom du skal være i besiddelse af en diplomatisk tilgang til dialogen med kunden. Du brænder for at gøre en forskel, trives i en vækstkultur med højt tempo, og bidrager til virksomhedens fremtidige udvikling.
Jobbeskrivelse
Du skal trives i krydsfeltet imellem at holde projektet på skinner, have sans for samspillet imellem forretning, slutresultat og kvalitet i det arbejde der leveres. Du får en nøglerolle i projektet og skal arbejde struktureret og ansvarsbevidst.
Du er analytisk, selvstændig og du tager ejerskab over dine opgaver. Du skal drive dine egne opgaver og projekter, og samtidig samarbejde med virksomhedens øvrige medarbejdere omkring support af kunderne.
I starten vil fordelingen imellem D365FO og AX2012 være cirka 20/80.
Dine ansvarsområder/opgaver
- Du er med fra idefase og analyse til implementering og idriftsættelse
- Udarbejdelse af løsningsdesign
- Udarbejdelse af analyser
- Dokumentation
Vores forventninger til dig
- Det er en fordel, hvis du har en relevant teknisk eller økonomisk baggrund
- AX2012 skal sidde på rygraden, og har du D365FO med, er det en kæmpe fordel. Hvis ikke giver vi certificeringen, så du kan komme i gang med projektet
- Du har minimum 5 års erfaring med AX2012 som konsulent
- Du er nysgerrig af væsen, stærk i formidling på skrift og i tale
- Du har en stor lyst til at have kontakt til kunderne
- Du er struktureret, resultatorienteret og dygtig til at servicere kunder
Vi tilbyder
- En dynamisk arbejdsplads med fuld fart frem, spændende og udfordrende opgaver, høj faglighed, professionalisme og stolthed omkring vores produkt
- Fed hyre og mulighed for videreuddannelse, kompetence- og karriereudvikling – også certificering i D365FO, hvis ikke du har den i forvejen
- Et team af dygtige kolleger med et godt sammenhold, også i sociale sammenhænge uden for almindelig arbejdstid. DaxIt arrangerer årlige sociale arrangementer for hele familien
- En flad organisation med en uformel omgangstone, en skøn og bramfri kultur og stor frihed
- Attraktiv lønpakke med pension, frokostordning og sundhedsforsikring – og firmabil er vi bestemt ikke afvisende overfor
- Mulighed for fleksibel arbejdstid
Vi er 11 medarbejdere med Kenneth Kampmann og Peter Groule for bordenden.